I 2006 oprettede jeg eget firma, ullas.biz, med henblik på at lave webdesign lidt mere professionelt. Dog ikke mere end at jeg stadig beholder mit job som nyhedsgrafiker på TV2 Danmark. Det er gået fint - opgaverne er ikke væltet ind, men jeg har lavet et par seriøse sites, carolinehenderson.dk og silvanamalta.com f.eks.
I designet af webstederne har det visuelle spillet hovedrollen, men efterhånden mærker jeg tydeligt, at jeg mangler noget programmeringsviden for at tilføje nye funktionaliteter, og til at få dem til at opføre sig - og ikke mindst se ud - som jeg ønsker det. Forhåbentlig vil jeg også kunne bruge den viden til at videreudvikle på nyhedsgrafikken, så den kan bruges interaktivt på tv2.dk.
Derfor har jeg tilmeldt mig fagpakken Webapplikationsudvikling på Århus Universitet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar