Jeg har flyttet min WAU-blog, den ligger nu som ullaskov.wordpress.com
Jeg synes dér er bedre features end her: Muligheden for at strukture sider hierakisk, flere muligheder for at op- og udbygge sin sidebar, CSS...
(man kan i øvrigt importere sine gamle blogindlæg, eksempelvis herfra, direkte ind i sin wordpressblog - intet spild!)
mandag den 25. februar 2008
søndag den 24. februar 2008
3 HYPERMEDIESYSTEMER
HYPERMEDIESYSTEMER GENERELT
Fælles for hypermediesystemer gælder, at informationen er delt op i mindre enheder. Disse enheder eller knuder forbindes indbyrdes af links, som brugerne navigerer med. For flerbrugersystemer gælder det, at brugerne har adgang til samme databaser. De tre systemer som beskrives nedenfor tilhører 2.generation af hypermediesystemer.
KMS
KMS Knowledge Management System blev udviklet som en kommerciel opfølger til ZOG, og er designet til brug for flere personer i en gruppe eller organisation, som kan arbejde på det samme projekt samtidig.
Data-enhederne (nodes) i KMS ordnes eller oprettes i hierakier, og præsenteres i frames, skærmbilleder på 1132 x 805 pixels. Oftest har man to frames på skærmen ad gangen. Man navigerer mellem frames ved hjælp af links, der vises som fritstående tekstbidder. De markeres som hhv. hierakiske, dvs henvisende til et lavere niveau i træstrukturen, eller som annotationer. Linksene er en del af dataknuden og henviser til en hel frame.
Størsteparten (90%) af navigationen i KMS foregår ved hjælp af en tre-knaps-mus. Cursoren er kontekst-sensitiv; ved hjælp af små mærkater vises, hvilke 3-4 muligheder der er de mest oplagte i forhold til linket. Derudover er der en række faste, mere diskret angivne menupunkter i bunden af hver frame.
Man browser ved at følge links og "back", og der kan søges i tekst. Et grafisk overblik over strukturen gives ikke.
I KMS skelnes ikke mellem navigerings og redigeringsmode; man kan til hver en tid ændre på indholdet i en frame. Hvad angår risikoen for at to personer redigerer i samme frame samtidig, anlægger KMS et "optimistic concurrency" syn: Da man antager at gruppens individuelle medlemmer arbejder side om side med hver sin del af projektet, anses det ikke for sandsynligt at der sker sammenstød. Derfor er der ikke nogen streng låse-mekanisme i KMS; man opfordrer derimod forfatterne til at markere i framen, at der arbejdes med den.
Versionering af projekter i KMS foregår ved at alle frames i et hieraki "fryses" og så gemmes som kopi.
NOTECARDS
NoteCards blev udviklet på XEROX PARC med henblik på folk der arbejder med udvikling af ideer: forfattere, forskere, formgivere og andre videns-arbejdere som enkeltpersoner eller i små grupper.
NoteCards er bygget som metafor for den måde en forsker formodes at arbejde: med enkelte notatkort der samles i arkivkasser. Der oprettes forskellige kort alt efter hvilken form data præsenteres i: text, grafik, animation... Kortene forbindes med kategoriserede links. Hvert link starter som et anker (der markeres med et ikon) et præcist sted i kilde-kortet og henviser til et helt kort. Arkivkasserne er særlige samlings-kort, hvor almindelige kort arkiveres. Hver gang et nyt kort oprettes skal det arkiveres i mindst en kasse.
Den tidlige arkivering kan give problemer i forhold til ideudviklingen, fordi brugeren tvinges til at opdele sine ideer i bidder der hver skal tildeles et kort med en titel, og derefter arkiveres i mindst en arkivkasse. Men i de tidlige stadier af ideudvikling er hun muligvis ikke klar over hvor de forskellige dele af ideen fører hen, hvad der adskiller den ene ide fra den anden, og hvor de derfor skal arkiveres.
Et andet problem med NoteCards er, at systemet ikke understøtter sin egen metafor. Hvis man i den fysiske verden putter et kort i en æske, vil kortet flytte sig, når æsken flyttes. Der er en inklusiv relation imellem dem. NoteCards skaber ved arkivering sit standardlink mellem kortet og arkivkassen, og det er en reference-relation, altså en henvisning fra kortet tilæsken. Det skaber forvirring for brugeren ikke mindst i den situation, hvor kortene skal samles i et fælles dokument, som skal udgives /printes. I det samlende dokumentkort optræder notatkortene kun som kopier af de oprindelige kort, og rettelser i dokumentkortet afspejles derfor ikke i de oprindelige kort.
Der kan oprettes særlige browserkort, oversigtskort der genereres af systemet og derefter kan redigeres som andre kort. Brugeren bestemmer selv, om redigeringen udelukkende skal gå på oversigten på kortet, eller om selve den underliggende datastruktur skal ændres. Altså om en dataenhed blot slettes fra oversigten, eller om den skal slettes fra databasen.
Versionering understøttes ikke i NoteCards.
INTERMEDIA
Intermedia er et system der designet til mange brugere. Brugerne opretter ligesom i de andre systemer samlinger af dataenheder, her kaldes de webs, ved hjælp af links. Et link skabes ved, at et markeret punkt eller område,et anker, forbindes til et markeret område i destinationsdokumentet, også et anker. Ankre og links markeres ved ikoner. Hvert link har har en titel og et vilkårligt antal nøgleord bestemt af brugeren, og nogle atomatisk tilknyttede data, eksempelvis dato og navnet på opretteren af linket.
Men i modsætning til de andre systemer arkiveres links ikke som del af dokumentet, men som en del af webbet. Det gør, at man fra et web kan åbne et dokument der så præsenteres med de links der hører til det web og ikke med alle links til og fra dokumentet. Det er især en fordel ved mange personers brug af samme dokument. Man kunne forestille sig Paulus' breve som det grundlæggende dokument, der blev analyseret ud fra en henholdsvis feministisk, teologisk eller historisk betragtning - det er ikke nødvendigvis samme links og annotationer der er relevante.
I Intermedia har brugerne indbyrdes forskellige rettigheder. Nogle har fuld adgang dvs. lov til at oprette og ændre information, andre kun til at skabe links mellem dataenhederne og andre igen må kun læse/navigere. Retten til at uddele privilegier tilhører ejeren af det pågældende dokument, dvs. den der har oprettet det. I situationer, hvor flere brugere vil have adgang til et dokument, vil systemet sortere efter graden af rettigheder og kun tillade, at én bruger ad gangen kan skrive i eller arkivere dokumentet.
Man kan forestille sig Intermedia som meget velegnet til uddannelsesinstitutioner.
BEGRÆNSNINGER
Når ingen af de tre systemer er slået igennem, skyldes det måske at de er monolitter, altså isolerede systemer, der ikke er åbne for tredjeparts programmer. Systemerne forsøger at imødegå alle brugerbehov ved at have indbygget forskellige funktioner og editorer, eksempelvis udgivelsesfunktion, grafisk editor, tidslinje editor osv. Men når når der er tale om data genereret i andre applikationer, f. eks. regneark eller 3D, kan systemerne kun importere modellerne, ikke linke direkte (transclusion). Det tvinger brugeren til dels at hoppe ind og ud af applikationerne for at redigere i modellerne, dels til manuelt at opdatere ændringer som er foretaget udenfor hypertekstsystemet (ved at importere igen).
VARIGE SPOR
Der er mange ideer i de tre systemer, som kan ses i utrolig mange programmer i dag, KMS's kontekst-sensitive navigation, NoteCards arkivkasser som går igen i styresystemers mappe-strukturer, og Intermedias tildeling af rettigheder til dokumenter.
Også KMS's CardShark tilgang til inddeling af data går igen (omend i knap så striks udgave) i de hjælpeprogrammer som er indbygget i mange programmer (eksempelvis WordPad, PhotoShop og Dreamweaver). Her er to frames, den til venstre viser som udgangspunkt manualens hierakiske struktur, mens den højre viser det enkelte nedslag i teksten. Hjælpeteksten i det højre vindue afsluttes med fritstående tekstlinks til andre beslægtede dele af manualen. Se nedenstående illustration
Fælles for hypermediesystemer gælder, at informationen er delt op i mindre enheder. Disse enheder eller knuder forbindes indbyrdes af links, som brugerne navigerer med. For flerbrugersystemer gælder det, at brugerne har adgang til samme databaser. De tre systemer som beskrives nedenfor tilhører 2.generation af hypermediesystemer.
KMS
KMS Knowledge Management System blev udviklet som en kommerciel opfølger til ZOG, og er designet til brug for flere personer i en gruppe eller organisation, som kan arbejde på det samme projekt samtidig.
Data-enhederne (nodes) i KMS ordnes eller oprettes i hierakier, og præsenteres i frames, skærmbilleder på 1132 x 805 pixels. Oftest har man to frames på skærmen ad gangen. Man navigerer mellem frames ved hjælp af links, der vises som fritstående tekstbidder. De markeres som hhv. hierakiske, dvs henvisende til et lavere niveau i træstrukturen, eller som annotationer. Linksene er en del af dataknuden og henviser til en hel frame.
Størsteparten (90%) af navigationen i KMS foregår ved hjælp af en tre-knaps-mus. Cursoren er kontekst-sensitiv; ved hjælp af små mærkater vises, hvilke 3-4 muligheder der er de mest oplagte i forhold til linket. Derudover er der en række faste, mere diskret angivne menupunkter i bunden af hver frame.
Man browser ved at følge links og "back", og der kan søges i tekst. Et grafisk overblik over strukturen gives ikke.
I KMS skelnes ikke mellem navigerings og redigeringsmode; man kan til hver en tid ændre på indholdet i en frame. Hvad angår risikoen for at to personer redigerer i samme frame samtidig, anlægger KMS et "optimistic concurrency" syn: Da man antager at gruppens individuelle medlemmer arbejder side om side med hver sin del af projektet, anses det ikke for sandsynligt at der sker sammenstød. Derfor er der ikke nogen streng låse-mekanisme i KMS; man opfordrer derimod forfatterne til at markere i framen, at der arbejdes med den.
Versionering af projekter i KMS foregår ved at alle frames i et hieraki "fryses" og så gemmes som kopi.
NOTECARDS
NoteCards blev udviklet på XEROX PARC med henblik på folk der arbejder med udvikling af ideer: forfattere, forskere, formgivere og andre videns-arbejdere som enkeltpersoner eller i små grupper.
NoteCards er bygget som metafor for den måde en forsker formodes at arbejde: med enkelte notatkort der samles i arkivkasser. Der oprettes forskellige kort alt efter hvilken form data præsenteres i: text, grafik, animation... Kortene forbindes med kategoriserede links. Hvert link starter som et anker (der markeres med et ikon) et præcist sted i kilde-kortet og henviser til et helt kort. Arkivkasserne er særlige samlings-kort, hvor almindelige kort arkiveres. Hver gang et nyt kort oprettes skal det arkiveres i mindst en kasse.
Den tidlige arkivering kan give problemer i forhold til ideudviklingen, fordi brugeren tvinges til at opdele sine ideer i bidder der hver skal tildeles et kort med en titel, og derefter arkiveres i mindst en arkivkasse. Men i de tidlige stadier af ideudvikling er hun muligvis ikke klar over hvor de forskellige dele af ideen fører hen, hvad der adskiller den ene ide fra den anden, og hvor de derfor skal arkiveres.
Et andet problem med NoteCards er, at systemet ikke understøtter sin egen metafor. Hvis man i den fysiske verden putter et kort i en æske, vil kortet flytte sig, når æsken flyttes. Der er en inklusiv relation imellem dem. NoteCards skaber ved arkivering sit standardlink mellem kortet og arkivkassen, og det er en reference-relation, altså en henvisning fra kortet tilæsken. Det skaber forvirring for brugeren ikke mindst i den situation, hvor kortene skal samles i et fælles dokument, som skal udgives /printes. I det samlende dokumentkort optræder notatkortene kun som kopier af de oprindelige kort, og rettelser i dokumentkortet afspejles derfor ikke i de oprindelige kort.
Der kan oprettes særlige browserkort, oversigtskort der genereres af systemet og derefter kan redigeres som andre kort. Brugeren bestemmer selv, om redigeringen udelukkende skal gå på oversigten på kortet, eller om selve den underliggende datastruktur skal ændres. Altså om en dataenhed blot slettes fra oversigten, eller om den skal slettes fra databasen.
Versionering understøttes ikke i NoteCards.
INTERMEDIA
Intermedia er et system der designet til mange brugere. Brugerne opretter ligesom i de andre systemer samlinger af dataenheder, her kaldes de webs, ved hjælp af links. Et link skabes ved, at et markeret punkt eller område,et anker, forbindes til et markeret område i destinationsdokumentet, også et anker. Ankre og links markeres ved ikoner. Hvert link har har en titel og et vilkårligt antal nøgleord bestemt af brugeren, og nogle atomatisk tilknyttede data, eksempelvis dato og navnet på opretteren af linket.
Men i modsætning til de andre systemer arkiveres links ikke som del af dokumentet, men som en del af webbet. Det gør, at man fra et web kan åbne et dokument der så præsenteres med de links der hører til det web og ikke med alle links til og fra dokumentet. Det er især en fordel ved mange personers brug af samme dokument. Man kunne forestille sig Paulus' breve som det grundlæggende dokument, der blev analyseret ud fra en henholdsvis feministisk, teologisk eller historisk betragtning - det er ikke nødvendigvis samme links og annotationer der er relevante.
I Intermedia har brugerne indbyrdes forskellige rettigheder. Nogle har fuld adgang dvs. lov til at oprette og ændre information, andre kun til at skabe links mellem dataenhederne og andre igen må kun læse/navigere. Retten til at uddele privilegier tilhører ejeren af det pågældende dokument, dvs. den der har oprettet det. I situationer, hvor flere brugere vil have adgang til et dokument, vil systemet sortere efter graden af rettigheder og kun tillade, at én bruger ad gangen kan skrive i eller arkivere dokumentet.
Man kan forestille sig Intermedia som meget velegnet til uddannelsesinstitutioner.
BEGRÆNSNINGER
Når ingen af de tre systemer er slået igennem, skyldes det måske at de er monolitter, altså isolerede systemer, der ikke er åbne for tredjeparts programmer. Systemerne forsøger at imødegå alle brugerbehov ved at have indbygget forskellige funktioner og editorer, eksempelvis udgivelsesfunktion, grafisk editor, tidslinje editor osv. Men når når der er tale om data genereret i andre applikationer, f. eks. regneark eller 3D, kan systemerne kun importere modellerne, ikke linke direkte (transclusion). Det tvinger brugeren til dels at hoppe ind og ud af applikationerne for at redigere i modellerne, dels til manuelt at opdatere ændringer som er foretaget udenfor hypertekstsystemet (ved at importere igen).
VARIGE SPOR
Der er mange ideer i de tre systemer, som kan ses i utrolig mange programmer i dag, KMS's kontekst-sensitive navigation, NoteCards arkivkasser som går igen i styresystemers mappe-strukturer, og Intermedias tildeling af rettigheder til dokumenter.
Også KMS's CardShark tilgang til inddeling af data går igen (omend i knap så striks udgave) i de hjælpeprogrammer som er indbygget i mange programmer (eksempelvis WordPad, PhotoShop og Dreamweaver). Her er to frames, den til venstre viser som udgangspunkt manualens hierakiske struktur, mens den højre viser det enkelte nedslag i teksten. Hjælpeteksten i det højre vindue afsluttes med fritstående tekstlinks til andre beslægtede dele af manualen. Se nedenstående illustration
lørdag den 9. februar 2008
Kick-off seminar
Så blev "Hypertekst og Hypermedier" sparket i gang. Det blev en lang og udbytterig dag. Jeg er tydeligvis helt uvant med at sidde stille og lytte i så lange perioder af gangen, for aldrig har jeg haft så stort udbytte af pauserne - det var praktisk talt genoplivning.
fredag den 1. februar 2008
Historie
I 2006 oprettede jeg eget firma, ullas.biz, med henblik på at lave webdesign lidt mere professionelt. Dog ikke mere end at jeg stadig beholder mit job som nyhedsgrafiker på TV2 Danmark. Det er gået fint - opgaverne er ikke væltet ind, men jeg har lavet et par seriøse sites, carolinehenderson.dk og silvanamalta.com f.eks.
I designet af webstederne har det visuelle spillet hovedrollen, men efterhånden mærker jeg tydeligt, at jeg mangler noget programmeringsviden for at tilføje nye funktionaliteter, og til at få dem til at opføre sig - og ikke mindst se ud - som jeg ønsker det. Forhåbentlig vil jeg også kunne bruge den viden til at videreudvikle på nyhedsgrafikken, så den kan bruges interaktivt på tv2.dk.
Derfor har jeg tilmeldt mig fagpakken Webapplikationsudvikling på Århus Universitet.
I designet af webstederne har det visuelle spillet hovedrollen, men efterhånden mærker jeg tydeligt, at jeg mangler noget programmeringsviden for at tilføje nye funktionaliteter, og til at få dem til at opføre sig - og ikke mindst se ud - som jeg ønsker det. Forhåbentlig vil jeg også kunne bruge den viden til at videreudvikle på nyhedsgrafikken, så den kan bruges interaktivt på tv2.dk.
Derfor har jeg tilmeldt mig fagpakken Webapplikationsudvikling på Århus Universitet.
torsdag den 22. november 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)
